Hver dag får piger fjernet deres ydre kønsdele – ofte uden bedøvelse og med en sløv kniv.

Omskæringen er direkte livsfarlig og kan give pigerne gener resten af livet. Mange kæmper for eksempel med store smerter, når de skal tisse og have menstruation, fordi omskæringen har efterladt dem med et alt for lille hul.

De fleste piger bliver omskåret, fordi deres familie følger en gammel tradition og ikke kender til de farlige konsekvenser. Mange ser omskæring som en forudsætning for, at deres døtre kan blive gift og accepteret i lokalsamfundet.

Vi ved, at oplysning kan ændre traditionen! Siden 2008 er det lykkedes UNICEF og UNFPA (FN’s Befolkningsfond) at få over 10.000 lokalsamfund i 15 afrikanske lande til at beslutte at afskaffe pigeomskæring. Med din hjælp kan vi fortsætte den positive udvikling og sammen afskaffe pigeomskæring inden for en generation!

 

Pigeomskæring skal stoppes, og vi ved hvordan. Men vi har brug for din hjælp!

Your browser is out-of-date!

Update your browser to view this website correctly. Update my browser now

Close